Opsigelse og fraflytning

Ønsker du at opsige dit lejemål, kan du opsige elektronisk med dit NemID eller du kan printe vores opsigelsesblanket og sende den til vores kontor.

Opsig med NemID
Download opsigelsesblanket

Varsel
Du kan opsige dit lejemål med 3 måneders varsel til den første hverdag i en måned. Du skal betale husleje, forbrugsafgifter mv. indtil opsigelsesvarslet udløber. Har du forudbetalt 1 måneds leje, kan du benytte denne i den sidste måned af din opsigelsesperiode.

Fraflytning
Ønsker du at fraflytte før tid, skal du venligst nævne dette i din opsigelse, og vi vil forsøge hurtigst muligt at genudleje din bolig efter ønskede dato.
I din opsigelsesperiode vil vi afholde åbent hus i dit lejemål efter aftale med dig.
Du skal være opmærksom på, at du skal fraflytte lejligheden 14 dage før din sidste lejedag. De 14 dage bruges til at istandsætte din bolig, og her skal du stadig betale husleje for denne periode.

Rengøring
På fraflytningsdatoen skal du aflevere dine nøgler, hvor vores ejendomsmester vil gennemgå din bolig og udarbejde en fraflytningsrapport. Det er vigtigt, at din bolig afleveres i ryddet og rengjort stand. Såfremt lejligheden ikke er rengjort tilfredsstillende ved fraflytning, forbeholder vi os ret til at få rengjort lejligheden for din regning.

Forudbetalt leje
Har du betalt 1 måneds forudbetalt husleje, kan du vælge at få pengene udbetalt i forbindelse med fraflytningen, eller du kan vælge at anvende dem i den sidste måned af din opsigelsesperiode. Såfremt at du vælger at anvende den forudbetalte leje, skal du selv aktivt sørge for at framelde betalingsservice.

Ny adresse
Du vil modtage din flytteafregning senest otte uger efter fraflytning. Det er vigtigt, at du husker at opgive din nye adresse til os og kontonummer til tilbagebetaling af evt. overskydende depositum.